Madeira
Madeira
Se andre rejser på hanneogpalle.dk



Huler ved Sao Vicente, som er et besøg værd. Vi boede i lejlighed i Funchal, så turen dertil, gik tværs over øen. En meget flot tur - da Maderia jo er en vulkanø, er det kun bjergkørsel. Aldrig har vi set så mange blå Hortensier og blå Skærmliljer (Agapanthus), som stod langs vejene.
Plakat fra "Jardim Orquidea"
Paradisfugl (Strelitzia reginae), opkaldt efter Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, er i familie mad bananplanten og er øens nationalblomst.
Et kik ind i laboratoriet fra orkidèhaven "Jardim Orquidea". Her produceres Orkidèer bl.a. til export, kvinder arbejder under helt sterile forhold og "planter" med pincet, spæde orkidèplanter i små glas, hvor de gror i en slags gelè. Da disse ikke indeholder jord, må man som turist gerne købe dem med hjem.
Et besøg i botanisk have "Jardim Botanico", er absolut et besøg værd.
Endnu et kik fra haven
Midt i haven ligger et "udstillingshus", som er typisk fra Santanaområdet.
Her er det krydderurter, som er sammensat efter farver. Når man går i haven kan man ikke undgå, at høre lyden af tropiske fugle og faktisk kan man gå direkte fra Botanisk have ind i "Jardim dos Loiros", som også har tropiske planter, men også en masse fuglearter.
Det er en meget stor have, hvor der øverst oppe er en fantastisk udsigt over infernoet af veje og over Funchal.
Levadavandring er et must, når man besøger Madeira. Levadaerne (vandingskanaler), strækker sig over 2150 km og blev oprindelig bygget af slaver. Disse vandingkanaler er af meget stor betydning for landets okønomi, da disse forsyner hele sydøens produktion af bananer, vin, sukkerrør og grønsager. De mænd der passer levadaerne kaldes levadeioros og de har et betroet job. De afpatruljerer en bestemt kanalstrækning, sørger hele tiden for, at der er gennemstrømning og sørger for, at bønderne får vandet deres marker (terrasser).
Her er det levadaen ved Poul de Serra, som ligger ca. midt på øen. Udgangpunktet ligger temmeligt højt, for at nå dertil var vi oppe i en højde af 1.400m og var oppe over skyerne, et meget flot syn. På turen derop, kørte vi gennem eucalyptusskove, som var lidt regnskovsagtige. Unge eucalyptustræer adskiller sig væsentligt fra de "voksne" træer. De små, har runde gråblå blade, hvor de "voksne" har grønne lancetformede blade og barken er rødbrun, forvredet og skaller af i lange strimler.
Disse lavadaer er godt besøgt, da en af ruterne går til "de 25 vandfald", de var der alle. Bjergene heromkring er beklædt med lyngtræer (det må være et flot syn, når de blomstrer), laurbærtræer og meget store blåbærbuske.
Levaderne er ofte hugget ind i klipperne.
Oppe i bjergene, i nærheden af Ponta do Pargo, stødte vi ind i et Rally og pudsigt nok, var det danskeren H. Lundgaard, der skulle til start.
Carlos Santana var ikke hjemme.
På Madeira findes ingen sandstrande, men saltvandspooler, som er bygget ind i klipperne. Mange unge morer sig med at sidde på kanten og lade sig skylle ned af bølgerne.
Her er vi ved saltvandsbassinerne ved Porto Moniz, hvor den lokale befolkning holder ferie.
Mon ikke denne ko bare vil bekræfte, at når man her skilter med, at her er en ko, ja så er det altså rigtigt!!
Sørøvere har tilbage i 1800-tallet hærget Madeira, men nu kan man, som turist lege sørøver for en dag.
Et saltvandsbassin over for vores lejlighedshotel. Man betaler entrè og kan så opholde sig der hele dagen og man kan naturligtvis både få noget at drikke og spise på stedet.
Et besøg på markedet i Funchal.
Er man til blomster, er det bare et fantastisk syn. Det er vi og vi købte en Streliziaknold med hjem. Vi plantede den straks vi kom hjem og ventede spændt på om det lykkedes. I februar 2002, begyndte den at spire og satte det ene blad efter det andet, 5 blade fik den og her i foråret 2003 fik den sin første blomst!!
Her er et andet udvalg af blomster.
På markedet sælges også fisk, her er det øens kendte fisk Espadaen (Aphanopus carbo). Espadaen er en dybhavsfisk og findes kun på dybt vand omkring Madeira og Japan. Det er en rovfisk og lever på 800 meters dybde, hvor solen ikke trænger ned, men om natten stiger den op til 500 - 200 meter for at spise og da bruger den sine store øjne til at få øje på et muligt bytte. For at fange denne grimme fisk, som også kaldes "piraten fra det dybe vand" er fiskerne derfor nødsaget til at fiske om natten. De fisker med liner på 1,5 kms længde, med ca. 150 kroge på. Maddingen er blæksprutter. Fra vores altan, vi boede på 17. etage, kunne vi hver aften tælle hvor mange Espadafiskere der var ude, det var lige som at se fiskere blusse ål herhjemme. På Madeira serveres Espadaen bl.a. smørstegt med bananer, en ret vi kom til at holde meget af.
Der er flere måder at komme til Monte på., vi tog svævebanen derop, en flot tur, hvor man ser Funchal oppefra.
I Monte ligger endnu en Botanisk have.
Madeira er kendt for disse kurveslæder, som går fra Monte og 4 km nedad til Funchal, en dyr, men sjov oplevelse - der er fart over feltet.
Man sejler til Porto Santo og turen varer ca. 3 timer. Det er en kold tur, så man skal huske de lange bukser og en varm trøje.
Den dimentrale modsætning til Madeira, er en lille naboø, Porto Santo, 10 x 4 km. Her finder man en 8 km. lang sandstrand, så hvis man er til sand og solbadning er det lige stedet. Vi syntes der var kedeligt, vi havde heldigvis kun bestilt en overnatning. Det var et flot hotel, men med fælles buffet til alle måltider og underholdning om aftenen. Det var ikke lige os, så vi gik ind til "byen", for at finde et godt spisested, det var ikke let, vi endte på en italiensk, her var maden til gengæld rigtig god. Hver morgen/formiddag var der gymnastik på stranden!!


Udført på: DELL Dimension 4550
Web Hotel: WEB10 		Se de andre rejser.(klik her) Opdateret 17.10.2004