Thailand

Thailand

Sorry, your browser doesn't support Java.

Se andre rejser på hanneogpalle.dk

James Bond Island i Phang Nga Bugten i Thailand

2. rejse til Thailand januar 2004. under konstruktion

1. rejse til Thailand januar 2003.

Indgangen til vores resort, Khao Lak Bay Front

Her er så vores lille bungalow. Lige tilpas i størrelsen og det bedste af det hele, den indeholder et lille køleskab

Resortet er kun 2 år gammelt, men her planter man ikke små træer, som herhjemme, men træer og buske, med nogle år på bagen, så der hurtigt kommer til at se frodigt ud

Rengøringsholdet har fast arbejde. De knokler i tropevarmen og er dårlig lønnet, vi lægger altid en lille skilling, som de er yderst taknemlige for. Der bliver gjort rent dagligt.

Et view mod stranden

Resortet hedder ikke Bay Front uden grund. Poolen er også placeret lige ned til vandet

Udsigt fra stranden, som ikke er overbefolket. I baggrunden ses regnskoven

Flotte mønstre i sandet, lavet af bittesmå krabber

I området dyrkes meget gummi. Her besøger vi en gummiplantage, hvor man kan se hvordan den flydende gummimasse opsamles i små skåle, som er placeret nedenfor snittet. Den flydende masse er kridhvid og let klæbrig

Vores guide var god til engelsk og fortalte meget interessant og fyldestgørende om deres gummiproduktion.

"Gummifabrikken"

Den flydende gummi indsamles meget tidligt om morgenen (ellers begynder den at størkne i varmen). Derefter blandes gummien med syre, (det gøres med de bare hænder) og hældes i metalbakker. Blandingen står i ½ time, hvorefter "pladerne" er klar til at rulles.

Gummipladerne rulles på gammeldags ruller. Hver plade rulles mange gange, indtil den ikke indeholder mere væske. Rågummipladerne hænges derefter til tørre og får den kendte gullige farve, som vi kender fra rågummisåler. Den lille gummifabrik, sender derefter sin rågummiproduktion til videre forarbejdning

Her er vi på vej ned til kanoerne, som skal fragte os en tur gennem regnskoven

Hvis man er heldig, kan man se slanger, som ligger og hviler sig i grenene. Her en meget flot slange i sorte og gule farver.

Kanoerne er af gummi og hver kano medtager 2 passagerer. Kanoførerne er desværre meget dårlige til engelsk

Kaffepause. Vandet blev kogt på bål i en stor gammel sort kedel og kaffen (pulverkaffe) blev serveret i bambuskopper. Deres store bambusstammer skæres på tværs over en bladskede og voilà, så har man en kaffekop

Et view ned ad floden

Turen slutter med en frokost i Nationalparkens center. Rigtig god Thai-Mad og meget venligt personale.

En opfordring til, at vi alle skal passe på naturen

Selv en bygning inde midt i Nationalparken, er pænt udsmykket

En gammel Bedford militær lastbil, fragter os ud til elefantridning

Elefantridning er efter vores mening ikke den mest behagelige transportform, men nu har vi prøvet det og vi har hermed bidraget til at Thailand bevarer deres elefanter, da disse ikke længere må bruges som arbejdskraft.

Her takker vi for turen, med en klase bananer

Hver elefant har sin egen fører, som kaldes en Mahut. Her bor Mahutterne sammen med deres elefanter

En tur til Phang Nga Bugten. Først med bil, og derefter "lastes" vi over i en motorbåd, for at sejle ud til vores turbåd

Vores turbåd

Vi blev anbefalet at tage den sene tur, da der efter sigende skulle være færre turister. Her er det først en dejlig frokost, som blev serveret om bord

Turlederens ene søde pige var med os på turen

Den anden var forresten også med

Vilde Makakaber på en strandbred, hvor skaldyr udgør størstedelen af deres føde

Fra turbåden, bliver vi parvis guidet rundt mellem øerne, med en meget professionel kanofører. Phang Nga bugten, består udelukkende af kalkstensklipper, som gennem årene er blevet eroderede, så de er hule og åbne til det fri

Her er vi så på vej ind i en sådan "hule"

Det er en fantastisk oplevelse, det er som at sejle ind i en anden verden, hvor stilheden næsten er "larmende".

Kan I se stilheden?

Her er vi på vej fra den ene hule til den anden

Et af de mange flotte panoramaer på turen

Øgruppen kaldes også for "James Bond Øerne". Her blev filmen "The man with the golden gun" indspillet i 1974, med Roger Moore

Indgangen til denne hule, er absolut ikke for folk, som lider af klaustrofobi. Kanoførerne, måtte næsten lukke al luften ud af kanoerne og vi skulle gøre os så "flade", som muligt Vi spurgte vores fører, om han aldrig havde måttet opgive at komme igennem, - det havde han ikke, uanset hvor "store" folk var

Der var mange fantastiske formationer

En stor flot "Huleedderkop"

Der er ikke meget luft tilbage i kanoen

Kanoføreren sidder bogstaveligt talt med "røven i vandskorpen"

Alle skulle samme vej ud igen, men heldigvis var vandstanden sunket med ca. 10 cm., i de ca. 20 minutter vi havde sejlet rundt derinde

Kanoføreren trækker sig ind under klipperne

Så er de næsten igennem

Der var Flagermus i en af hulerne, de afgav en meget stærk og sødlig lugt

Hulen med flagermusene set udefra

Så er der igen serveret, her er det aftenmåltidet vi indtager

En flot solnedgang var med i prisen. Denne tur vil vi varmt anbefale og "Kanoselskabet" http://www.seacanoe.net, hører til de mest professionelle. De har på 4 år, vundet 5 priser i forskellige kategorier.

En enkelt dag lejede vi bil (200 kr. for en hel dag) og vores mål var byen Takua Pa, som lå ca. 30 km. nordpå. Vi gjorde holdt på vejen, her ca. 10 km. op ad kysten, hvor der midt på dagen var mennesketomt

Så nåede vi til byen. En mærkelig by, forretningerne, bestod næsten kun af små boder og markeder. Vi fandt byens store marked. Her sælges friturestegte hønsefødder. Vi smagte dog ikke på dem.

Markedet er et eldorado af tørrede krydderier og krydderpasta

I nærheden af markedet, lå et meget specielt og ikke særligt hyggeligt spisested, men det var stedet hvor lokalbefolkningen spiste. Der var borde og stole i midten og udenom var forskellige køkkener, som tilberedte det man ønskede

Et lille vandfald, som vi kørte hen til, på hjemvejen

Vi stødte ind i denne lille "Restaurant Rainbow Cottage", med 1 bord!!

Vi havde sat os for, at vi ville smage den berømte/berygtede Durian frugt og mærkelig nok, så vi ingen på det store marked. Ved en lille bod langs landevejen, fandt vi den. Smagen er speciel og ikke noget vi løber langt efter en anden gang

Disse frugter, derimod, smager sødt og friskt. De gule, er "frugterne/indholdet" fra en Jackfruit (som iøvrigt siges at være verdens største frugt, der kan veje op til 50 kg.) og de røde er Vandæbler, som også kan være gulgrønne

Vi så mange af disse flotte, store edderkopper

Et Cashewnøddetræ, som er på størrelse med et Valnøddetræ

En busholdeplads

Vi tog turen til Simillan Øerne, som består af ni små øer. Disse ligger i Andaman havet, ca. 60 km. fra kysten. Der er kun 2 måder at komme derover på, med speedbåd, ca. 2-3 timer, eller med almindelig turbår, 6 timer. Vi valgte den hurtigste form, men det fortrød vi. Grundet larm og hoppen/bumpen, kunne man intet foretage sig på hele sejlturen, hverken læse eller samtale.

Vandet er fantastisk flot og båden lagde til ved nogle af øerne, hvor der var tid/mulighed for at snorkle. Det siges at være nogle af de bedste dykker- og snorklesteder i Thailand

Alt til øerne skal fragtes med båd. Her er det vand, som bæres fra borde. Vi sammenlignede bærerne, med bladskærermyrer

Ved den største ø, havde vi et par timer på egen hånd og hvor man fra stranden kunne snorkle. Vandet er krystalklart og sandet er hvidt og meget meget fint/blødt

Øerne blev i midten af 1980`erne, gjort til en National Marinepark. På den største ø, Ko Miang, ligger parkens hovedkontor, en restaurant, bungalows og campingplads. Her indtages frokosten, som var incl. i prisen

Hvis vi en anden gang skal besøge disse øer, vil vi tage den "langsomme" turbåd og tage en overnatning i en af øens Bungalows.
Så går turen hjemad